Bæredygtighed i Spiseriet8000
– en del af MIB


Bæredygtig frokostordning

Vi støtter lokale danske producenter


Friske, danske råvarer i sæson

Hos Spiseriet8000 har vi stort fokus på at bruge lækre, danske råvarer i sæson, der er så lokalt produceret som muligt. Valg af lokale råvarer og råvarer i sæson bidrager til nedbringelse af CO2, da det mindsker behovet for transport over længere afstande.

Vi benytter os naturligvis af økologiske råvarer, når det giver mening, og vi kan få gode produkter af høj kvalitet. Vi mener, det er mere bæredygtigt at få lokale råvarer fra Djursland frem for at fragte økologiske varer hjem fra Tyrkiet. Vi vil ikke gå på kompromis med hverken kvalitet eller smag og ønsker at støtte de lokale danske producenter og mindske vores klimaaftryk.

Fokus på at mindske madspild

Vi bestræber os desuden på at mindske madspild så meget som muligt og går meget op i dette i vores daglige arbejde. I Danmark smides der årligt over 1 million tons madaffald ud, og en del af dette kommer fra fødevaresektoren. Det vil vi hos Spiseriet8000 gerne tage kampen op imod.

Vores indsats mod madspild består blandt andet i grundig oplæring af køkkenpersonalet i udnyttelse af råvarer samt lager- og indkøbsstyring til at reducere madspild. Herudover er der fokus på grundig sortering af affald, og vi har en genanvendelsesordning for madaffald, hvor vores madaffald blandt andet genanvendes til gødning, biogas og biodiesel til gavn for miljøet. Derudover bruger Spiseriet8000 klimavenlig strøm fra NRGI. 

Få tilpasset frokosten, så den passer til jeres virksomhed

Som frokostkunde hos Spiseriet80000 kan du i vores online bestillingssystem nemt tilpasse jeres frokostordning fra uge til uge, så der altid vil være den rette mængde mad, der passer til jeres virksomhed.

I vores online bestillingssystem kan I også vælge, om der er nogle bestemte hensyn, der skal tages til jeres frokost, såsom allergener, vegetarer, veganere osv. I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for yderligere tilpasning eller har spørgsmål til jeres frokostordning. 

Gastronomiske oplevelser