Opskrifter på nem og hurtig aftensmad


Nem aftensmad – 3 retter, der tager under 30 min.

Opskrifter til en travl hverdag


Hvad er nem aftensmad?

Når hverdagen kører derudad med arbejde, skole og fritidsaktiviteter, kan det være en udfordring at finde på nye og nemme ideer til sund aftensmad til familien. Det skal helst være noget, der både er hurtigt at lave og falder i god smag hos hele familien og måske endda noget som børnene kan være med til at lave. 

Men bare rolig, aftensmaden behøver ikke være en stressfaktor. Med lidt inspiration kan du trylle velsmagende retter frem på under 30 minutter uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi har samlet 3 lækre opskrifter, der gør hverdagen nemmere og skaber hygge omkring middagsbordet.

Økologiske og Lokale Råvarer i Sæson

Vi udvikler vores opskrifter med fokus på råvarer i sæson, handlet lokalt for at sikre friskhed og høj kvalitet. Vi bruger delvist økologiske råvarer, afhængig af tilgængelighed, og går ikke på kompromis med kvaliteten. Vores mål er at tilbyde dig de bedste, mest modne ingredienser, uden at de er fragtet langvejsfra.

Rosenkål er i sæson i efteråret og vinteren, typisk fra oktober til februar. Denne periode sikrer, at de små kålhoveder er sprøde og smagfulde, da de trives bedst i koldere vejr og ofte smager endnu bedre efter den første frost. Det gør rosenkål til en ideel ingrediens i vinterretter.


3 nemme opskrifter på aftensmad

Opskrifterne herunder er til tre personer eller svarende til to voksne og to børn. De er tidligere udviklet til vores måltidskasser fra Mad til Døren, der gør madlavningen nem og overskuelig.

Ingredienser

400 g. Hakket oksekød, Max 12%
1/2. Hvidløg
1 Løg
240 g. Pasta
300 g. Rosenkål
200 g. Cherrytomater
1 bt. Bredbladet persille
2 æg
2 spsk. Hvedemel
1 1/2 tsk. Tørret basilikum
1,5 tsk. salt
Olivenolie til stegning
Salt og peber
Smør til stegning
Olivenolie til pasta

Fremgangsmåde

Kødboller:
Pil løg og hvidløg. Hak derefter løg og hvidløg fint, enten med en kniv eller en minihakker. Bland de finthakkede løg med oksekød, æg, hvedemel og krydderierne (basilikum og salt) indtil en fast fars. Form kødbollerne ved hjælp af en ske og en hul hånd i passende størrelser. Sæt en pande over ved høj varme og steg dem med olivenolie.

Steg kødbollerne, indtil de er gyldne på alle siderne, og lad dem derefter stå på panden og simre i et par minutter ved middelvarme.

Pasta:
Sæt en gryde over med rigeligt vand og tilsæt lidt salt. Når vandet koger tilsættes pastaen. Når pastaen er kommet i det kogende vand, sænkes varmen til middeltemperatur og koges i 8-10 minutter, indtil den er al dente. Gem lidt af kogevandet til senere.

Rosenkål og tomater:
Skyl rosenkål godt under koldt vand. Lad den dryppe af på et viskestykke. Start med at fjerne de yderste blade på kålen og skær derefter bunden af. Halver rosenkålen med et snit fra bund til top af kålen. Skyl tomaterne under koldt vand og del også tomaterne i halve stykker. Varm en pande op på høj varme med lidt smør og olivenolie og rist rosenkålene. Stege dem med skærefladen nedad, og vend dem, når de har fået lidt farve.

Tilføj tomaterne og rist dem sammen med rosenkålen i yderligere 1 minut. Tag en smule af kogevandet fra pastaen og hæld det over rosenkål og tomater og lad det simre et par minutter.

Bland den kogte pasta med kødbollerne, stegte rosenkål og tomaterne fra panden. Smag til med salt og peber. Skyl persillen under koldt vand og hak den fint. Server den velsmagende blanding i en dyb tallerken og drys med fint hakket persille.

God arbejdslyst & velbekomme.

Tip! Lav ekstra til madpakken
Pastaretter kan nemt gemmes som rester til næste dags frokost. På den måde sparer du tid dagen efter. En pastasalat kan typisk holde sig i køleskabet i 2-3 dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder.

Ingredienser

500 g. Hakket oksekød, Max 12%
1 stk. løg
1 Hvidløg
3 stk. Tomater
2 stk. Rødløg
1 stk. Agurk
1 ps. Dild
4 Somun brød, tyrkiskinspireret pitabrød
5 dl Græsk yoghurt
1 spsk. Tørret oregano
Salt og peber
Olivenolie
1 spsk. Sukker
1 dl. Eddike
1 dl. Vand
1 tsk. Salt

Fremgangsmåde

Lynsyltede rødløg:
Pil løg. Skær det pillede rødløg i tynde skiver på ca. 2-3 mm og læg dem i en skål. I en anden skål blandes sukker og håndvarmt vand. Rør rundt i skålen indtil det er opløst. Tilsæt herefter eddike og salt, og rør godt. Hæld sukker/eddike blandingen over de tynde skiver af rødløg og lad det trække i mindst 10 minutter.

Frisk grønt:
Skyl tomaterne under koldt vand og skær dem ud i både. Skyl basilikum under koldt vand og lad den dryppe af på et viskestykke. Hak den herefter groft.

Tzatziki:
Skyl agurken under koldt vand og riv den groft på et rivejern. I en skål vendes agurken sammen med salt. Sæt skålen til side og lad det stå lidt, mens du forbereder de andre ingredienser.
Dræn agurkerne for overskydende vand ved at presse væsken ud af den revne agurk. Dette kan gøres med hænderne eller bruge et rent viskestykke.
Pil hvidløg og hak det meget fint. Brug evt. en hvidløgspresser. Brug halvdelen af hvidløget og gem resten til oksekødet. Skyl dild under koldt vand og hak den fint.

Bland den revne agurk med hvidløg, græsk yoghurt, hakket dild og lidt olivenolie. Smag til med peber og evt. ekstra salt.

Krydret oksekød:
Pil løget og snit det fint. Bland det hakket oksekød med hakket løg, hvidløg, oregano, salt, peber og olivenolie i en skål. Form kødet til kugler og pres dem flade på en pande med lidt fedtstof.
Steg kødet i 4-5 minutter på hver side, indtil det er gennemstegt og sprødt.

Skær pita brødene over og steg dem kort på panden, indtil de er let gyldne.
Fordel tzatziki, tomater, basilikum og lynsyltede rødløg på brødene og fold dem sammen som en pita. Server straks.

God arbejdslyst & velbekomme.

Ingredienser

300 g. kylling
24 g. tomatkoncentrat
1 hvidløg
6 g. ingefær
1 løg
1 1/2 peberfrugt
1 broccoli
240 g. ris
1 dl. vand
1 1/2 spsk. sukker
1 1/2 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. engelsk sauce
Salt og peber
1/2 spsk. chilisauce
1-2 spsk. maizena
1 spsk. sesamfrø
Olivenolie

Fremgangsmåde


Start med at sætte en gryde over med let saltet vand. Vand og salt bringes i kog og risene tilsættes. Når vandet koger igen skrues ned for varmen, og låget lægges på.
Efter 12 min. slukkes for risene, som står endnu 10 min under tætsluttende låg.

Rør vand, hvidvinseddike, sukker, engelsk sauce, tomatkoncentrat, chilisauce og maizena til sur-sød saucen sammen i en skål.

Rens kyllingen for evt. hinder og skær den ud i mundrette tern.

Skræl løg og hvidløg og skær løg, peberfrugt ud i passende tern. ca 1 x 1 cm. Hvidløg hakkes dog i små stykker. Broccoli skylles under koldt vand og skæres i små buketter. Sauter nu løget og hvidløg på en sauterpande med lidt olie. Kom kyllingetern på samme pande og brun dem af under omrøring. Kom derefter peberfrugt og broccoli på panden og varm det godt igennem i et par minutter.
Tilsæt sur-sød saucen, og rør godt igennem og lad så retten simre i små 10 minutter. Husk at rør i det nogle gange undervejs.

Rist sesamfrøene på en varm pande under jævnlig omrøring eller ryst. Frøene skal have taget en lys-gylden farve og må IKKE få for meget, da de ellers bliver bitre.

Server retten i en skåle med ris, toppet med kylling i sur-sød sauce, og lidt ristet sesam.

Inspiration til aftensmaden hele ugen

Med vores måltidskasser får du ikke blot opskrifter – du får også struktur og inspiration til hele ugens aftensmad. Vi har nøje sammensat retterne, så du både får variation, næring og god smag. Fra klassiske danske retter til spændende smage fra verdens køkkener – der er noget for enhver smag. Du slipper for planlægning og indkøb og kan i stedet fokusere på hygge og samvær med familien. 


Gastronomiske oplevelser